På Hirtshals havn kommer alt fra nord - fiskene, lyset, bølgerne.
Bølger samler sig i grupper på havet. På grund af interferens kan de forstærke hinanden på en måde, så de forskellige bølgehøjder forekommer i en form for regelmæssig rytme. Det hedder sig således at den 7. og 9. bølge i et bølgesystem er de højeste. Jeg har derfor valgt at lade værket bestå af 9 stiliserede bølger, hvoraf den 7. og 9. er større end de andre. Farverne i de 7 mindste bølger er farverne fra havnen og dens omgivelser - stenene og vandet, mens farverne fra himlen og sandet afspejles i de 2 største bølger. Det nederste punkt på hver af bølgerne udgør tilsammen en linje, som skal illustrere kystlinjen fra Skagen til Hanstholm (som den så ud i 2007).
Fisketerminalen er stedet, hvor man lander og sælger fisk engros. Både indeni og udenfor bygningen er mange ting ordnet i stabler. Stabler af fisk, stabler af fiskekasser, af paller osv. Alle disse stabler er repræsenteret i værkets enkeltdele. Det meste trafik ved fisketerminalen er forbipasserende. Jeg ønskede at værket skulle skifte karakter, når man passerer det, så derfor brugte jeg en trekantet profil.
Teknik: Stentøj monteret med syrefast rustfrit stål.
CVR: 41 48 11 45
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes