Glasurkemi

GLASURKEMI

RAPPORT

AF THILDE BJØRN

Den 1. og 2. Juni 2021 deltog jeg, sammen med en anden kursist, i et 2-dages kursus i glasurer, begitninger og kemien bag. Kurset blev afholdt af pottemager Dorte Visby. Jeg vil i denne rapport fortælle om hvad kurset indeholdt, inddrage min egen glasur i den teori vi har været igennem, og lave en evaluering af kurset, for hvordan det kunne formidles videre med fokus på lærlinge, højskoleelever eller keramikudøvende som modtagere/kursister.


HVAD ER GLASUR?

Når man brænder ler med formålet at den gennem brændingen skal blive vandtæt, skal leret nå en så høj temperatur at den sintrer. Det vil sige at stofferne i leret smelter sammen, og da opfører sig som en glasur. Det er ikke altid at det er muligt at få skærven sintret. Det kan være at leret vil smelte og blive uformeligt inden det når brændningspunktet for sintring. Eller måske er det ikke muligt at nå den rette temperatur fordi ens brændingsteknik ikke tillader det. I så fald er man da nødt til at lave sig en glasur, som kan smelte ud i brændingen og på den måde have samme effekt som en sintring. Altså at det keramiske emne bliver vandtæt.
Det er vel det egentlige formål med en glasur. I dag bruges glasurer i højere grad til at personliggøre keramikerens produkter. I forhold til dekoration findes der flere måder at komme omkring det på, men to af de primære løsninger er enten glasur eller begitning. Begitning vil jeg komme ind på senere.

Dog har man fundet dekoration med begitning på nogle af de aller ældste keramiske fund, og dekoration med glasur på stadig ældre keramik, så anvendelse af farvet glasur og begitning i et estisk øjemed har fundet sted længe.

 

Der findes mange forskellige slags glasurer. De findes både som: mat, blank, hullede, krakeleret, krystalliseret, og i tusindvis af forskellige farver. Nogle af de glasurer vi arbejder med på min læreplads er: rakuglasur, stentøjsglasur og krystalglasur.
Forskellen på rakuglasur og stentøjsglasur er hvor høje temperaturer de fungerer på. Vores stentøjsglasurer skal kunne nå 1263º og det stiller visse krav til glasurens sammensætning, altså de råstoffer den indeholder. Rakuglasuren brændes til 970º.
En krystalglasur er en glasur, der indeholder bestemte metal oxider og/eller silikater. Ved langsom nedkøling udskilles metal oxiderne og silikaterne hvilket får dem til at søge mod hinanden. På den måde dannes krystallerne.

 

Glasur består af en blanding af forskellige råstoffer og ler. For at en glasur kan fungerer skal den bestå af 3 slags oxider, som vi inddeler i de 3 grupper vi kalder: hovedet, krop og hale. De hedder også de: basiske, neutrale og sure stoffer.

Under hovedet finder vi de alkaliske stoffer dvs. de basiske. I kroppen hører de neutrale stoffer til bla. Aluminium (Al2O3), og sidst i halen finder vi de sure stoffer, bla. kvarts (SiO2).

Aluminum og siliciumdioxid (kvarts) er nogle af de mest almindelig stoffer i krop og hale grupperne.

 

Når man skal til at arbejde med glasur første gang. Kan det være en god løsning at finde en glasur, der allerede er lavet. De findes for eksempel i glasurbøger. Når man har lavet en i forvejen kendt glasur, kan man derfra arbejde sig videre mod det udtryk man søger.
Når man skal læse en opskrift vil der stå nogle tal ud for de råstoffer, der er nævnt i opskriften. De tal er som regel udregnet ved hjælp af segerformlen, og kender man til den, vil man forstå tallenes betydning.


SEGERFORMLEN

Segerformlen blev af den tyske keramiker Seger udtænkt som et hjælpemiddel til at lave mere strukturede glasuropskrifter. Via råstoffernes molekylevægt, molekylevægt pr. gram og antal gram pr. råstof skulle man kunne lave en udregning, der fortæller om mængdeforholdet mellem grupperne: hoved, krop og hale. Det bruger man især til at finde smeltepunktet for ens glasur. Jo

 højere indhold af både aluminium og kvarts, jo højere smeltepunkt. Ved en udregning med segerformlen skal tallene fra hovedgruppen (de basiske råstoffer) lagt sammen give facit: 1.


Har man to af tallene, kan man nemt lave udregningen, og finde det 3. tal. Trekanten til højere er en simpel form til hvordan man kan finde det sidste tal, hvis man allerede har de to.
Mol divideret med mol pr. g = gram
Mol divideret med gram = mol pr. g
Mol pr. gram ganget med gram = mol

Via segerformlen kan man altså finde ud af om man har de rette mængder af råstoffer i grupperne: hoved, hale og krop, og man har et talsystem, der fungerer globalt.
Som regel bruger man formlen, til at finde ud af hvor mange gram man skal bruge af hvert råstof, men eftersom at jeg allerede havde de forskellige antal gram i min opskrift, har jeg lavet en returberegning, for at se om de basiske råstoffer lagt sammen bliver: 1[1].


[1] se vedhæftet returberegning


BEGITNING

Begitning er en tyndflydende farvet ler, man ligger på sit produkt, oftest inden den første brænding. En begitning farver altså leret, men har ikke samme egenskaber som en glasur. Det betyder at man senere skal glasere emnet hvis man altså ønsker det vandtæt eller blankt da en begitning altid vil være mat fordi at den består af ler. Mange ligger en klar glasur ovenpå, men man kan også ligge en farvet glasur på, hvorpå begitningen så vil kunne skinne ud gennem. Glasurer vil som regel påvirkes af skærvens farve.
Keramikere, som laver mønstrer og motiver på sine produkter anvender som oftest begitninger til dette, da en begitning og en glasur ikke vil blande sig med hinanden under brændingen.

 

Der findes flere slags begitninger. En almindelig begitning består som regel af 80% kaolin og 20% kvarts.
En sinterbegitning er en begitning med råstoffer fra alle 3 grupper. Det vil sige at den indeholder både basiske, neutrale og sure stoffer, hvilket får den til at den opfører sig mere som en glasur. Den er stadig mat, men knap så mat som en almindelig begitning, og som regel brænder man den ved høje stentøjstemperaturer, hvilket betyder at man ikke nødvendigvis behøver at glasere udenpå. Dog vil en sinterbegitning stadig ikke blande sig med glasur, så vil man til eksempel anvende flere farver på sit emne, men uden at de blander sig med hinanden, kunne denne også være en god løsning.

 

Terra siggilatta er en , der laves ved at man blander sin begitning, og lader blandingen stå. De tungeste stoffer i blandingen vil da bundfælde, og vandet ligge sig øverst. Det vand hælder man fra. Det midterste lag i den bundfældet begitningsblanding er de fineste partikler. Det er dem, man anvender når man bruger en terra siggilatta-begitning. At den kun består af så fine partikler, gør den meget blød at røre ved. Man kan glitte den med en finger, og gøre den mere blank, og den kan  lægges i et meget tyndt lag. Den giver altså keramikeren mulighed for at få nogle udtryk frem, som man måske ikke kan med andre begitninger.


EVALUERING

Da jeg først kom på kurset hos Dorte Visby, havde jeg meget lidt viden om glasur, og ingen viden om glasuropbygning, segerformel, råstoffernes effekt osv.
Vi startede den første dag ud med teori, hvor vi kom godt rundt om de vigtigste emner.

Derefter var vi klædt på til at prøve at lave nogle glasurer, som der allerede var opskrifter til. Vi lavede en glasurtrekant, hvor vi lavede 3 forskellige glasurer, og blandede dem med hinanden.
Et af resultaterne fra det fandt jeg interessant, og på baggrund af den teori vi havde været igennem og Dortes vejledning følte jeg mig efter kurset klædt på til selv at arbejde videre med den glasur. Det er den jeg har brugt i min returberegning.
Efter to dages kursus, følte jeg altså at jeg havde viden til at begive mig ud i eksperimentering med egen glasuropskrift.
Dorte har altså formået at strukturere et kursus, hvor man som helt uvidende om glasurkemi, kan føle sig klædt på til at lave sin egen glasur.
Ellen, min medkursist og jeg var enige om at det var rart at være mere end en på kurset.

Vi snakkede også om at højeskoleelver med keramik som fag, eller bare keramikinteresseret, med en smule kendskab til keramik kunne deltage i kurset. Jeg tænker klart at kursisterne til dette kursus, skal have en eller anden form for kendskab til keramik.

Eftersom at kurset var forholdsvis kort og komprimeret, ville det være optimalt med et opfølgende og måske mere dybdegående kursus, ikke alt for langt ud i fremtiden.